Kalender

Musik "Blind Pete Boston"

Dato: 20. marts 2019
Tid: Kl. 19:00

Detaljer:

 Dørene åbnes kl. 1900  Musiken starter 1/2 time senere.

Entre 100kr.

Blind Pete Boston er en dansktalende amerikansk sanger, historiefortæller og guitarist. www.blindpeteboston.dk


Hanne Gruwier Mogensen, banjo og kor 
Jan Gruwier Larsen, mandolin, fløjte og kor.

 
Repertoiret er sørøversange og sea shanties fra de syv have. Mange af sangene har Peter kendt helt fra sin barndom i havnebyen Boston i Massachusetts. Der er kugler og krudtrøg, skønne jomfruer i agterkahytten, afrevne lemmer på kanondækket og blod i spytgatterne i de gamle søversange, hvoraf nogle stammer helt tilbage fra 1600-tallet. 

De gamle skibe blev drevet frem af vindkraft, men det krævede masser af manpower at tumle alt det tunge grej. Sea shanties var musik til arbejdet - én slags shanty til hver slags arbejde med at lette anker, hejse og brase sejl. 

Alle rytmiske, iørefaldende melodier og tekster med et til tider noget vovet indhold. 

Blind Pete synger de gamle sange og binder repertoiret sammen med saltvandssprøjtende fortællinger, som understøttes af hans store viden om den tids skibe og livet om bord. 

Der bliver udleveret sanghæfter, så man kan følge med i teksterne og selv synge med.  

Blind Pete ledsages af en besætning bestående af:

Hanne Gruwier Mogensen, banjo og kor
Jan Gruwier Larsen, mandolin, fløjte og kor. 

Det sker!