Nyheder

15. juni 2020

Flere hænder til BnB


Vi har haft møde i Bed and Breakfast gruppen, indkaldt med kort varsel, det var nødvendigt for at få nogle ting på plads.
 

Bed and Breakfast er en meget nødvendig del af foreningen for at få hele Rimsøhuset til at køre.

Vi vil gerne være mange flere i gruppen, det vil lette arbejdet til sommer, så har du 1 –2 –3 eller flere dage du kunne tænke dig at hjælpe til, så kontakt Jytte på tlf. nr. 20707115 eller Jette på tlf.nr. 21656641
Det er hyggeligt at møde hinanden og få en snak, og vi møder selvfølgelig mange søde og glade sommergæster som det er rigtig hyggeligt at snakke med.
 

Søndag d. 21 juni kl. 14.00-17.00 har vi Generalforsamling i Rimsøhuset.

Vi har planlagt at starte med arbejdsdag samme dag fra kl. 10.00.
 
Vi har forskellige arbejdsopgaver der skal klares, der skal gøres hovedrent og der skal luges ukrudt m.v. så alt bliver klar til sommergæsterne i Bed and Breakfast. Medbring gerne skuffejern, river eller det I helst arbejder med.
Elsemarie vil servere lidt frokost til arbejdsholdet kl. 13.00.
Meld til hos Jytte på tlf. nr. 20707115 eller Jette på tlf.nr. 21656641, så Elsemarie ved hvor stor en frokost hun skal lave.
 
Kom og lær Rimsøhuset at kende,  kom med gode ideer og energi som huset kan bruge. Jo flere vi er til at tage et lille nyk, jo sjovere, mere inspirerende og lettere er det.
 
 

Hilsen Elsemarie og Jette.

Det sker!